Lille rex

 

Lille rex stammer fra USA, og vægten ligger på 1,71 kg til 2,1 kg. Det særlige ved rex kaninen er den meget bløde pels. Lille rex er avlet ud fra standard rex, som er noget større, grovere og mere temperamentsfuld end den lille rex.

I 1919 i Frankrig blev den første rexkanin født. Der var sket en mutation hos en almindeligpelset kanin, hvor en unge havde fået en underlig, anderledes pels, meget kort og fløjlsagtig. Igen blev der født en unge med denne pels, og disse to unger blev forfædre til de rexkaniner, vi kender i dag. Det første navn, de fik, var ”Castorrex”. Castor på fransk er bæver og ”rex” på engelsk er konge.

Rexkaninen har været yderst populær pga. den helt særlige pels, så den har i mange år været brugt og bruges nok stadig som pelskanin.

Ud fra standard rex er den lille rex avlet frem. Det var en dame ved navn Monna Barryhill fra Texas, USA, som avlede den første lille rex i 1984. I USA er racen godkendt i 20 forskellige farver. Pga. racens gode sind er racen én af de mest udbredte kaninracer i USA, hvor de bruges til kæl og hop.

De første lille rex kom til Europa i 2004. En dame fra Østrig hentede den hjem fra USA, og mange af de kaniner, der findes i Danmark i dag, stammer fra hendes avl.

 

Racen blev godkendt i Norden godkendt i 2010. Det tog lang tid at få den godkendt, da den vægtmæssigt lå tæt på standard rexen, som man kendte i forvejen, men det lykkedes at finde de rigtige vægtgrænser for de to varianter.

 

I modsætning til standard rexen, som skulle være noget temperamentsfulde, nok fordi de i rigtig mange år kun er avlet for deres pels, og man derfor ikke har avlet efter temperament, er lille rex meget rolige og tillidsfulde kaniner.

De er vågne og nysgerrige, men egner så rigtig godt som gode familiekaniner. De elsker at være med i alt, hvad der sker. De er nysgerrige og milde og elsker at blive nusset og ikke mindst en god løbetur i haven.