Dværgvædderen

Jeg har altid haft kaniner. I min barndom var det, hvad man kunne få ved dyrhandleren nogle mere tamme end andre. Nogle mistede man hurtigt interessen for, da de bed eller egentlig ikke var egnede til at være kælekaniner. Da min dreng skulle have en kanin, besluttede jeg, at jeg ville finde en ”brugt” kanin, som vi så vidste, hvordan var over for børn. Vi fandt skønne Stampe. Stampe er en blandingskanin med stritøre. Han er den helt perfekte børnekanin. Vi fik ham kastreret, da den mindste dreng også ville have en kanin, og jeg tænkte så, at de kunne gå sammen (vidste ikke bedre omkring kaniner på det tidspunkt). Jeg har altid være fascineret af de store racer som f.eks. fransk vædder, og jeg fandt en avler lige omkring, hvor vi bor.  Vi fik skønne Karen med hjem, og hun var godt og rolig over for børnene. Hun døde desværre for tidligt, og drengen ønskede sig en ny kanin. Jeg kom til at melde mig ind i forskellige kaningrupper på facebook (hvilket kan være farligt), da det vælter frem med kaniner i alle aldre. Voksne kaniner, som folk er blevet trætte af, den evige beskrivelse, vi/børnene har mistet interessen. Der er også masser af billeder af søde skønne unger. Vi tog ud til en avler af dværgvæddere og blev hurtig solgt, alle de skønne farver, satinpels og rexpels, det kan ingen ende tage. Nu begyndte rejsen, og vi har nu fået kanin stalden godt fyldt op med primært dværgvæddere.

 

 

Dværgvædderen er en rolig og nysgerrig race, og mange falder for deres søde udtryk med hængeøre. Dværgvædderen stammer oprindelig fra den Franske vædder fremavlet af en hollænder ved navn Adrian de Cock. Det krævede en del arbejde, da han måtte bruge en hermeliner som den lille i projektet. Den er meget lille og med små øre osv.

 

I dag er dværgvædderen i gruppen dværgracer, den vejer mellem 1400g til 1900g. Idealvægten er 1700g. 

 

Jeg er stadig ved at sætte mig ind i, hvordan standarden ønskes og forstå mig på farver og kombinationer. Der er farver, som er godkendt til udstilling og mange farver/kombinationer, som ikke er godkendt til udstilling, men som avles på til kæl og hygge. Jeg kan altid godt lide tanken om en udstilling og bedømmelse af den avl, man går og roder med der hjemme, men lige nu bliver det farvelade kuld og derfor ikke udstilling. Finder jeg min favorit farve og dyr,, som er kvalificeret til avl med udstilling som mål vil jeg overveje det og gå i den retning, når det er muligt.